Vegangelisten Nat

Vrede i kristendommen   Der er kun et enkelt øjeblik i Bibelen, hvor jeg ser Jesus som mere vred end den venlige, fredselskende skikkelse, vi ofte forbinder ham med. Det er øjeblikket, hvor han vælter bordene og burene på pladsen foran templet. De, der solgte slagteofre "til Gud," havde gjort Guds hus til en markedsplads. Jeg kan ikke lade være med at spekulere – var det kun hykleriet, der gjorde ham vred? Eller var det også blodet på deres hænder? Jesus talte ofte om ulve i fåreklæder. Måske var dette en advarsel mod dem, der udnytter de sårbare, i stedet for at forlade de trygge 99 for at redde det ene får, der er faret vild. Denne metafor handler om mennesker, ja. Men kunne hans vrede også have været rettet mod dem, der fangede og ofrede dyr i blinde ritualer? Jesus væltede burene og lod de stakkels dyr slippe fri. Jeg tror, det var en dyb, åndelig påmindelse om, at Gud aldrig ønskede blodige ofre. Hvis man dykker ned i skrifterne, finder man faktisk, at Gud ...