Jeg har fået stemmeret! - efter 27 år i Danmark - Natalia Magdalena 34 år

Hvis du googler ordet stemmeret dukker et skriv fra folketingets hjemmeside op. Her er definitionen formuleret således:

-"Danske statsborgere, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark, har som udgangspunkt valgret til folketingsvalg, folkeafstemninger og andre valg. Til europaparlamentsvalg og kommunale og regionale valg kan også andre nationaliteter have valgret."

Men hvad er stemmeret? Hvad er stemmeret juridisk og for dig?

Er det vigtigt og specielt at få, eller er det noget du bare er født med og tænker ikke meget over for i dk er der stemmeret og ytringsfrihed til alle danske borgere.

Det er der i hvert fald til alle dem født i Danmark af danske forældre.

Er du født af de udanske, kom hertil som barn, ung eller voksen, så det et privilegium der er svært at opnå. Især for de dårligt økonomisk stillede.

Hvorfor stemmer du ikke? Det spørgsmål har jeg fået før og det faktisk rigtig enkelt. Sort på hvidt har jeg jeg ikke stemmeret.

Det noget man ikke bare lige får som udlænding og til dels er jeg enig.

Jeg synes heller ikke man skal have stemmeret det første andet eller tredje år i et land man dårligt nok kan sproget i og på den måde nok slet ikke ved hvad politikker man skal stemme på.

Men folk aner faktisk oftest ikke hvor svært det er at "få" stemmeret i Danmark, eller hvor ekskluderende det kan føles for fx en ensom udlænding der allerede kan dansk, men kan ikke være med i valg snakkene og blive endda til tider skældt ud for den manglende interesse i det demokrati man alligevel ikke helt er del af.

Uha buhu. Kan du ikke stemme og hvad så? kan du ikke lide det her i Danmark, kan du bare smutte hjem - har man hørt et par gange før i livet eller 100.

Det lige meget med hvor bleg du er, om du har boet her det meste af dit liv og Dk måske ikke er dit fødeland men det er altså blevet dit hjemland, om folk anerkender det eller ej og det er bestemt ikke sjovt at vokse op og føle og være B borger, uanset hvor bare altid, om i systemet når du har brug for en hånd i livet, eller i nogle hverdags menneskers øjne du møder igennem livet.

I Polen kommer jeg sjældent til og har ikke engang nogen familie at besøge der mere siden min mormor døde i 2003. Og har jeg været der en en gang imellem hver 6 -7 år, når der endelig er råd til en færgetur, så ser de mig allerede som mere dansk der.

Det tydeligt Jeg taler og skriver bedre dansk end polsk og den danske kultur også har været med til forme mig med Kim Larsen, rugbrød, havregrød og ostemadder med syltetøj. Også selvom osten er blevet plantebaseret igennem årene. Så er jeg bare lidt mærkelig dansk for polakkerne og for danskerne er jeg bare tit lidt mærkelig i min høje ærlige talemåde svingende armbevægelser og min kål kærlighed i form af bigos og ekstra syltede sure agurker, skal ik mange nyde af her og det mærkelige Dico Polo musik, har folk her tit slukket for og sagt nu er vi i Danmark. Men jeg skal da lige prøve at sige jeg er dansker og virke for dansk i det. Så Ska jeg nok høre. MEN ER DU IKKE POLAK?

Så skal hver en fest, hver en klasse eller hver en arbejdsplads, eller kommune derude næsten, have en kunde ansat eller en kollega der nok skal fortælle mig at jeg jo aldrig kan blive dansk, for mit blod er ikke dansk. eller det her har du ikke ret til fordi du ikke er dansk eller har været eller arbejdet længe nok i Danmark, har også mange gange gjort mig mere udsat for havne fx i hjemløshed.

Men hvad er jeg så? Earthling eller bare menneske af jorden? Som Adam/adamah på hebræisk egentligt lidt har mistet betydningen af i de danske bibler.

Næ jeg skal ikke længere tage det til mig og komme til at vise had og bitterhed tilbage og ser det hele selv nu som 1 God 1 nation 1. Og så er man for hippie at høre på for nogen sikkert.

Og kan det hele ikke være lige meget hvis jeg alligevel snart ikke ved, hvem jeg skulle stemme på?

Nej for stemmeretten. Det danske pas og det danske statsborgerskab giver nogle privilegier jeg også altid har ønsket udover føle min stemme tæller fx når man stemmer politisk.

Det kan påvirker en faktisk psykologisk til en hvis grad, at man til sidst kan komme til virkelig tro på at ens stemme er mindre værd end andres, og at ja nogle mennesker har mindre menneskerettigheder end andre i hårde tider, når man hører det nok gange.

Og hvorfor skal man gå ekstra i skole og betale for noget og i prøver i noget, andre omkring en ikke skal? Bare fordi man blev født på et forkert stykke jord?

Fx når et barn drømmer om fremtiden, om realistisk eller ej. Er det godt at drømme og selvom jeg ikke helt har samme drømme nu, så har jeg fx drømt om fx blive politimand som 10-12 årig barn og ville passe på folk som jeg selv følte der ik blev passet nok på mig og da jeg fandt ud af jeg både måske var lidt for lav og ikke kunne søge som ikke dansk statsborger og allerede som barn oplevet folk omkring mig blive udvist for ingenting.

Venner og familie udvist eller nægtet hjælp som ikke havde råd og hjerne til alt biokratiet der tager år i udlændingestyrelsen, med deres svartider på tit op til 8-9 mdr på en mail, klage eller ansøgning.

Undskyld men nogle af de ansatte der, kunne bruge nogle flere kolleger og selv bruge et dansk kursus for at forstå loven ordentligt oppefra og diverse forskellige pas og paire folk har fra andre lande.

Den mentale eksludereing dog der stadig kan komme, gjorde det bare jeg begyndte at blive ligeglad med at drømme og selv også kom til sætte mig i en b kategori af mennesker med tiden, Jeg stadig er ved kæmpe mig op af.

En gang var der neutralisering i Danmark, som der stadig er i mange andre lande.

Det betød at havde man kommet hertil som barn og havde gået 10 år i dansk skole og haft fast adresse her, så kunne man blive dansk statsborger og få et fint dansk pas.

Det troede og håbede jeg en stund jeg var målgruppen for og mit behov med mit hjem i tidlig hjemløshed, gjorde jeg nok lidt ekstra hungrede for høre til et sted og frygtede udvisning desværre allerede som barn.

Da jeg også havde en veninde der blev udvist til Rusland bar fordi heller ingen voksene omkring hende hjælp hende med søge og ordne alle de papirer man burde og da hun skulle til at blive 18. Fik hun et udvisningsbrev med vidst ik mere end 30 dages varsel om skulle smutte ud af dk.

Hun vidste dengang ikke man kunne klage og ingen hjælp hende med at klage eller ordne biokratiet det kræver at blive her. Selvom hun allerde en stund havde været hjulpet ud i bolig til en lille overlevelses og var kommet til Danmark tidligere end mig og var bedre til stave og skrive dansk end mig.

Skulle nogen have lov at blive, var det hende. Hun var min eneste gode ven en stund og lige så hurtigt en stund, forsvandt hun desværre igen, selvom hun havde været anbragt som barn endda på opholdssted/børnehjem os vidst, der burde der have allerde hjulpet hende med papirerne, der nemmest for børn.

Jeg hørte fra hende lidt efter få gange på mail, om hvordan de ik havde internet, tv, vand og tit ikke engang strøm hjemme, hvor hun havnede i byen Socie som alt for tidligt gift. Nok også lidt for at overleve. Men det selvfølgelig bedre end at sove på gaden uden nogen rettigheder, eller blive prostitueret.

Jeg havde endda allerede stjålet både bh'er shampoo og mad i supermarkeder et par gange som flad teenage hjemløs desperate tider. Da man, om man er dansk eller udlænding, i hvert fald ikke har ret til nogen ydelser hvis man er langt under 18 år i hjemløshed.

Hverken kontanthjælp eller du om man så prøver passe en skole eller job fra fra gaden/børnehjem eller sofaer af, der heller ikke holder i længden i den situation, om man så er barn eller voksen, syg eller rask.

Så der er en base første grundlæggende behov for de fleste af os, for at vi kan fungere optimalt.

Man skal have råd til en mobil, mange udlændinge heller ikke kan få på afdrag i dag en og en pc til meget skole og job og være mætte, rene og udhvilede, med rent tøj og en opladt telefon som minimum, for fungerer i samfundet i dag.

Men hvis man både skal finde penge til bolig, mad OG penge til at blive i Danmark. Er der bare for nogle mennesker et lidt for stort pres på skuldrene at bære og nogle ender udvist, andre ender livet på gaden.

Og man undgår så længe muligt at ryge på kontanthjælpen, selv når man opnår retten til den som en dansker lidt lettere får. For vi lærer hurtigt i diverse myndigheder at man ikke må have offentlig gæld eller modtage offentlig ydelse i op til 2 år inden man søger om dansk statsborgerskab. Og det har taget så lang tid allerede for nogle af os at blive famile sammenført og få midlertidigt opholdstilladelse under fx en forælder og når man så ved at blive 18, skal man søge sin egen selvstændige tilladelse og den lykkedes det mig heldigvis at få, selvom min 9. Var lidt en ommer. Fordi jeg var tidligt tolk for min mor på kommunen og i Udlændingestyrelsen.

Trods den strammere og strammere sociale og udlændingepolitik, troede jeg et øjeblik tilbage i 2007 at jeg ville blive dansk statsborger da jeg blev 18. Men i 2008 var første gang jeg mærkede på egen krop, hvordan udlændingepolitikken løbende strammes.

Nogle mdr inden, blev jeg rådført til først søge selvstændig opholdstilladelse først. Det mente vedkommende i skranken i Udlændingestyrelsen (siri idag) ville gå hurtigere og så kunne jeg søge roligt statsborgerskab der, med først sikret mig retten først til blive i landet nogle år nu selvstændigt da opholdet under min mor ophørte. Det var ved min første henvendelse bare lidt bureaukrati der kunne tage tid.et par uger eller par mdr.

Men jeg glædet mig til politiet ikke kunne sige til mig: i Danmark udviser vi udlændinge der stjæler fx og i stedet ville måske faktisk hjælpe mig som deres egen, hvis de måske fandt et dansk hjemløs barn der stjal lidt mad sæbe og undertøj i supermarkeder og ik fra lommer fra folk for sjov, for overleve.! Og sådan burde børn bare ikke kæmpe, kan jeg godt se idag. Og så er jeg ligeglad med hvor de er født!

Men derfor frygter mange udlændinge tit politiet og tør nogle gange ikke sige til politiet de nemlig har brug for hjælp, for de frygter, de bare er B borger og ved at udvisning, også er en del af politiets arbejde. Og hvornår er det ens tur?

Uretfærdige udvisninger, vidste jeg, jeg ikke ville være en del af skete, hvis jeg nogensinde blev betjent. Jeg ville være THE GOOD CUP der ikke tjekkede og udviste udlændinge og ikke den der smed hjemløse af toget og stationer og ville aldrig true børn med udvisning.

Men der gik ikke de max 3 mdrs svartid de lovede på hjemmesiden, men 8-9 og jeg var langt inde i mit 18 år og havde mister min kontaktperson i fødselsdagsgave, der var hende der prøvede hjælpe mig med min udlægningen sag, da jeg modtog min egen "faste" opholdstilladelse.

Jeg spurgte med det samme ved afhentning af mit opholdskort der bare i sig selv koster 500 kr i dag om jeg nu kunne søge om Dansk statsborgerskab?

Og nu sagde en anden i skranken at det kunne jeg ikke bare lige mere. Udlændinge politikken havde været strammet i mellemtiden og nu var kravene også ren straffeattest og jeg skulle både læse til og havde på det tidspunkt ca 5000kr til den 4 delt indførselsretprøve og 1000 til nyt pas.

Jeg var knust og vidste ikke engang hvordan jeg skulle få råd til bolig mand og medicin på det tidspunkt. Så det blev lagt til siden til en tid jeg ville få mere økonomisk råd og overskud til det og min straffeattest blev ren igen.

Min straffeattest er endelig ren. Men i dag er der endnu flere regler og dyre priser og længere sagsbehandlingstider. At jeg har mistet overblikket og troen på at jeg nogensinde får stemmeret i Danmark.

Og meget er der sket i mit liv hen over hovedet på mig. Da man valgte anbringe mig på børnehjem hvor jeg ikke måtte have dyr, i stedet for finde en adoptivfamilie til mig, der var min hemmelige drøm.

Men de udlandske børn bare ikke lige så populære at adoptere. Slet ikke store og slet ikke med en mor der ikke er der i ens liv, men ej heller vil skrive under på at du bliver adopteret eller ryger i plejefamilie, for så ville hun miste "sine" børnepenge. Så mit "bagland" hjælp selvfølgelig heller ikke på situationen. Min svenske far der heller aldrig været en del af mit liv og endnu mindre end min mor faktisk Lovede også kun en stud at være der, men han var gammel og ja, han fik ikke meget mere tid og kærlighed til mig efter en blodprøve bekræftede han var min far da jeg var 12, ved vores første møde.

På børnehjem, gaden, sofaer, kærester og herberger har der tit ikke været lyttet til mig og tænkt meget på hvad der er bedst for mig, når jeg endelig fik tilbudt den hjælp. Og jeg har ikke turde brokke mig nok, for så kunne jeg jo bare fise ud af Danmark hvis jeg ikke var tilfreds, og sådan opgav jeg lidt den umulige kamp om stemmeretten.

På mange måder påvirkede det mig igennem livet til at holde måske mund lidt for længe med, når der skete mig uretfærdigheder, på uretfærdigheder. Det er som en forbandelse.

En kæreste kunne finde på sælge mig, men umiddelbart gjorde han ikke så meget med hans tidligere pære danske kæreste. Og kunderne sagde os tit at polske kvinder er bare bedst til sex og selvom nogen sikkert har ment det som et kompliment. Så tog jeg det som: Du kan kun bruges til sex. Som et produkt. At jeg altså altid skulle give noget for være noget værd. Jeg kunne ikke forvente noget gratis. Jeg er jo B borger/bagerst i køen og der var ikke nok til alle i køen.

Og selvom mange finder det frastødende, at jeg sammenligner kød og sexindustrien, kan jeg ikke lade være med at tænke at en Dansk pige er som en kat eller en hund der skal passes og elskes, og polske eller fx andre østeuropæiske piger, er bare som grise. Skabt til folks nydelse. Skabt til at ende på slagteriet, som jeg engang frygtede at dø fanget i sexindustrien.

Men jeg ved godt jeg er heldigere end de fleste grise. For jeg er her endnu. Ikke udvist til slagtning men i live og selvom jeg sort på hvidt ikke har en stemmeret ifølge dansk lov. Så har Gud taget mine skyklapper af.

Jeg kan nu se alle mennesker som dyr fortjener livet og jeg har ikke ville lade mig selv synke helt ned i min "stakkels mig" mentalitet og taget min stemme i egen hånd sammen med Gud. For i biblen står det selv i de mest korrupte versioner af Babylon, at vi skal elske den næste og det er den livsfilosofi jeg lever under nu og Gud har velsignet mig til både kunne lære dansk under hårde kår og til sidst også at elsker at læse lærer og skrive på dansk.

Selvom min stemme ikke er blevet hørt i livet, altid om jeg så har råbt, så lader det til at på skrift ihvertfald, har et par stykker alligevel ville høre min stemme.

Poul struer tidligere husforbi redaktør, har haft spurgt mig om at skrive en artikel om mit liv og det er blevet til 3 artikler i Husforbi og 3 i Sand igennem de sidste par år.

Ikke alle synes det er de største og fedeste blade. Men jeg har især været så taknemmelig for det i de to organisationer. At de har trods alt syntes at jeg også har en stemme og det gav mig modet til skrive om de værste skalletter i mit skab, om min fritid i hjemløshed og prostitution der startede faktisk staretde med ed rigtig dårlig kæreste jeg mødte på internettet. Men menneskehandel var bare ikke en del af mit ordforråd og forståelse den gang.

Han ville ikke altid høre og forstå mig, mine behov, mine signaler og mine hverken diskrete og tydelige ord og grænser. Mine forældre har heller ikke været der. Ikke engang til bare at lytte lidt i ny og næ. Det har systemet heller ikke altid helt.

Men min stemme i Hus Forbi, flød udover hele Danmark og klangede enda i udlandet hvor Danmark/husforbi vandt en pris ud af 92 lande for den her polskis ikke bare hudløst åbne og ærlige historie med navn og billede ved en upopulær historie skriv/artikel, der ikke engang har gået på Journalisthøjskolen.

Tak til Hus Forbi for min stemmeret under deres ny redaktør Sara også! Trods de også ved det var en chance de tog ved at lade mig skrive i den fine, sociale landsdækkende nyhedsavis, da der også er dem der mener at Husforbi kun er for danskerne. Så jeg er glad for det ikke alle der har det sådan.

Jeg havde ikke en chance fra start til blive den gode danske borger med stemmeret i Danmark og der ik meget gøre ved det nu. Men jeg føler hus forbi har givet mig den stemme jeg sådan hungrede for siden barndom, via tro på og sprede mine ord over det danske land.

Og hvor dumt det lyder. Jeg er ligeglad med en pris. Jeg priser kun Den højeste og derfor fejrer jeg ikke engang fødselsdage. Men jeg priser og takker faderen for få mig ud af det Helvede i live, uden miste forstanden helt og til at give mig mod og mulighed til dele min historie og stemme igennem husforbi, nu ikke lige så mange tuner ind på min blog, Facebook TikTok eller YouTube.

Der er Husforbi bare blevet en fantastisk stemme for mange der på mange måder ellers ikke altid før har haft en stemme! Og derfor er deres arbejde så vigtigt for alle hjemløse!

Nu mangler vi bare også min kære mand Dmitrijs fra Letland også får en fast stemme i det samfund vi nu mødtes og lever i og ja ender han ikke med få permanent opholdstilladelse, må de meget gerne lige fortælle os først hvad land vi så skal flytte til, hvor vi begge må være i sammen i, i fred og må hus forbi prisen altid minde DF og andre danskere for danskerne om at en udlænding skaffede dk en verden pris for sit dansk.