Når frihed bliver en kamp

Når frihed bliver en kamp

Af: Natalia Magdalena Botvinjevs

Pandemitiden satte vores samfund på prøve – ikke kun i forhold til sundhed og definitionen på hvad er sundt, men også når det kom til frihed, respekt og vores fælles  eller egne værdier. For mig personligt blev det en tid, hvor jeg måtte tage klare valg om, hvem jeg er, og hvad jeg står for. En tid jeg lærte at sige Nej og blive bedre til fastholde det nej. Uanset hvad flertallet gør.

PCR-testen og dens kontrovers

PCR-testen, der blev skabt til forskning af en genial videnskabsmand, blev hurtigt en central del af pandemien. Skaberen bag, Dr. Kary Mullis, havde oprindeligt designet testen som et redskab til laboratorieforskning, ikke til diagnosticering af virussygdomme. Desværre blev den hurtigt misbrugt, allerede under HIV-pandemien, hvilket ifølge Mullis selv gik imod testens egentlige formål. Tragisk nok døde han kort før COVID-19-pandemien, og hans stemme mod misbruget af hans opfindelse blev aldrig hørt.

Den enorme afhængighed af PCR-testen og påstanden om, at den kunne diagnosticere virale infektioner, gjorde mig skeptisk. Det virkede som en strategi til at skabe frygt og lydighed, snarere end en videnskabelig og gennemsigtig proces.

Kvindekrisecentre og tvang

Som tidligere hjemløs og udsat for menneskehandel, har jeg oplevet verden fra dens mest hårde og sårbare sider. Jeg vidste ærligt bare ikke hvor hårdt og frihedsberøvende det kan være, at betale sig til et ophold på et krisecenter en hård tid i livet. 

kvinder, der allerede har oplevet at være fanget i voldelige forhold, blive tvunget til at isolere sig på krisecentre, bære mundbind, spritte hænder mellem alle døre, hvergang de går en "tur" på gangen og tage tests for at kunne blive på beskyttede krisecentre og det paranoia man kan få af nogen tørre dit håndtag af for bakterier hvor 2. Time, hvor ellers fælles rent toilet og køkken, er et sjældent syn, eller hvor ansatte ellers ikke engang har en time til dig om ugen. Undrede mig meget hvor meget tid kunne bruges på bede mig om dække min mund til over alt, selv hjemme. Mange, der nægtede, blev indirekte sendt ud på gaden, tvunget til at vælge mellem sikkerhed og frihed, jeg helst ser samlet som bersale menneskerettigheder.

For mig var det en påmindelse om, hvor ofte samfundet svigter de mest udsatte. Det gav ingen mening at påtvinge restriktioner, når virussen ikke viste sig farligere end en almindelig forkølelse for langt de fleste. 

Livet på gaden under pandemien

Jeg var midt i en storby (KBH), omgivet af udsatte miljøer. Jeg så mennesker kæmpe med misbrug, sygdom og fattigdom og alt for mange timer og dage på gaden, i de kolde mdr – men jeg så ikke folk dø af virussen i hobetal. Jeg husker tydeligt en episode af mange lignende, på en togstation, hvor en person med en cigaret i hånden krævede, at jeg skulle bære mundbind af hensyn til deres sundhed. Det var en absurd og smertefuld oplevelse, især som hjemløs, hvor jeg ofte måtte flytte mig for andres bekvemmelighed, hvor jeg virkelig behøvede et hvil.

Min beslutning: Nej til tvang, ja til Gud

Pandemitiden blev en tid, hvor jeg lærte at stå fast på mine grænser og overbevisninger. Jeg valgte at sige nej – nej til test, nej til vacciner, og nej til at lade frygt styre mit liv. Jeg tror på Gud og det immunforsvar, Han har skabt i os. Jeg vælger at styrke det gennem en plantebaseret livsstil, Guds oprindelige madplan.

Jeg blev fristet undervejs, som da nogen tilbød mig 2.000 kr. for at tage en test, så de kunne rejse. Men alt i mig skreg nej. Jeg står stadig her i dag, takket være min tro og mit valg om at følge det, der føles rigtigt for mig.

Heldigvis fandt jeg også min frie mand  Dima den tid, og han ville gerne dele trappen ved Sundholm med mig, helt uden krav om mundbind og vacciner. Selvom det var irriterede rådhuset også ville have vi tigu mundbind på vores store dag og nægtede os gæster også, pga 5 mands forsamlings forbuddet omkring den 27. Jan 2021. Det løste vi heldigvis med at gøre det udenfor og præsten holdte bare god afstand fra os. Men det respekterede vi.

Respekt går begge veje

Folk har ret til at tage de stoffer og vacciner, de ønsker, men de må også respektere, at andre vælger anderledes. Jeg har oplevet, hvordan mange forsøger at presse deres valg ned over andre, ofte med hån og nedladenhed og selv need magt fra politiet blev Dima og jeg smidt af toget, af toget, for ikke bære mundbind. Men det er mit liv og min krop, og efter 34 år på denne jord, hvor jeg har overlevet utallige udfordringer, ved jeg, hvad der er bedst for mig. Mn frihed og ret over egen krop og hvad jeg putter i den tog jeg helt tilbage den tid. 

Zoonoser og en refleksion over dyr

"Pandemitiden" har også mindet mig om, hvordan mange virusser opstår. Omkring 60–75 % af alle nye infektionssygdomme hos mennesker stammer fra dyr, ofte holdt for mange for tæt under forfærdelige forhold. Fra coronavirusser til influenza, rabies og ebola – listen er lang. Måske bør vi se mere kritisk på vores brug af dyr til fødevarer, pels og forsøg, i stedet for at pege fingre ad dem, der vælger en vegansk livsstil og ikke vil vaccineres, eller bære mundbind 24/7, der bestemt ikke er sundt.

En opfordring til at tænke selv

At tro blindt på medier som FjernSynet og politikere er ikke altid vejen til sandheden. Jeg opfordrer dig til at undersøge tingene selv. Vi har alle ret til at træffe vores egne valg, men respekt for andres valg er en nødvendighed, hvis vi skal leve i et sandt frit samfund.

Mit valg er klart: Jeg følger ikke flokken. Jeg følger Gud, naturen og det, der føles rigtigt for mig.

Jeg håber aldrig min frihed bliver forsøgt taget fra mig nogensinde igen. Ikke af en usund kæreste, eller af en verdens luckdown igen, der tydeligt helt ikke kan lykkedes alligevel, så længe hjemløshed findes eller helt virker nødvendigt for mig.

For mig var det tydeligt at var den nødvendig, så ville folk falde om som fluer på gaden hvor vi kom. Men det lignede ikke en pendami, men massiv samfunds svigt af nemlig de svageste, regeringen ellers påstod at passe godt på her i den frie velfærdsstat Danmark.

---

Hvad tænker du om luckdowns konsekvenserne? Har den ændret dine valg eller overbevisninger? Del gerne dine tanker i kommentarfeltet?