Troen på Paradis: Håb, Fred og Lys i Mørket

Troen på Paradis: Håb, Fred og Lys i Mørket

Når jeg forestiller mig billedet af paradiset, som vi os kan forestille os ud fra Bibelens beskrivelser, fyldes mit hjerte med en dyb fred. Et sted hvor mennesker, dyr og natur lever sammen i harmoni, uden smerte, lidelse eller død. Jeg tænker på de vers, der taler om ulven og lammet, der hviler side om side (Esajas 11:6-9), og hvordan Gud skaber en ny himmel og en ny jord, hvor gråd og sorg ikke længere findes (Åbenbaringen 21:1-4).

Denne vision inspirerer mig ikke kun i min tro, men også i mit daglige liv, hvor jeg vælger veganisme som en måde at leve mere fredeligt på, allerede her og nu. At vælge en livsstil, der undgår at påføre lidelse på mennesker og dyr, føles som en lille refleksion af det paradis, vi håber på at opleve. I mine øjne er det et skridt mod at ære Guds skaberværk – både alle mennesker og alle dyr – som lige værdige til liv, frihed kærlighed og omsorg. 

Jeg er ikke selvmordstruet mere og ej heller bange for døden længere. Faktisk hviler jeg i visheden om, at noget langt smukkere venter på den anden side. Tiden er bare ikke op til mig, men Gud. Jeg tænker det ikke som en flugt fra livet, men som et håb, der lyser op selv de mørkeste stunder, der holder mig i skinnet til at holde mig på vejen der til. Når livest storme raser, og nætterne føles endeløse, som de stadig gør i ny og næ, minder troen mig om, at tunnelen har en ende. Der er lys. Der er en fremtid, hvor alt, der er brudt, bliver helt igen og en verden i ren fred og kærlighed venter mig. Det er jeg ikke i tvivl om mere. Om i himlen eller på jorden. Jeg skal nok finde paradiset. Jeg skal først blive færdig med livets skole, vi afslutter forskellige tider, efter forskellige opgaver, er løst og vigtige ting lært og videregivet hvor man kan bidrage.

Det er en trøst at vide, at Guds løfter om fred og genoprettelse er sikre. Jeg glæder mig over det håb, for det giver mig styrke til at stå fast, selv når verden føles tung. Livet kan være fyldt med lidelse, men midt i mørket er troen som en stjerne, der peger mod den dag, hvor alting bliver nyt.

At se frem til paradis er en kilde til glæde og en påmindelse om, at selv når livet her på jorden er udfordrende, er der noget vidunderligt, der venter. Det giver mig mod til at leve i taknemmelighed og kærlighed – og til at reflektere den fred, jeg drømmer om, allerede her og nu.

Så lad os holde fast i håbet. Lad os leve med kærlighed til hinanden, til dyrene og til hele Guds skaberværk. For én dag vil vi se den fuldkomne fred – og hvilken glæde det vil være! J

“Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge hos kiddet, kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem.”

– Esajas 11:6

God lørdag og Fred være med dig 💚✨🌱

Kære broder eller søster på vejen til sandheden🙏

Vegangelisten Nat 

Referencer:

Esajasʼ Bog 11:1-10, 12 BPH

[1] Der vil komme et rodskud fra Isajs stub, et nyt skud på Davids stamtræ. [2] Herrens Ånd hviler over ham og giver ham visdom, indsigt, karakterstyrke, kundskab og gudsfrygt. [3] Han lever og ånder for at gøre Herrens vilje. Han bedømmer aldrig en sag blot på grundlag af, hvad han ser og hører. [4] Han forsvarer fattiges rettigheder og dømmer de svage retfærdigt. Han sætter voldsmænd til vægs med et visdomsord, tilintetgør de onde med et åndepust. [5] Han bærer ret adfærd som bælte om sit liv, klæder sig i trofasthed og sandhed. [6] Engang vil ulven og lammet følges ad, leoparden hvile sig hos gedekiddet, kalven og løven græsse sammen, så et barn kan passe dem. [7] Køer og bjørne vil blive venner, så deres unger ligger side om side. Løven vil æde græs som oksen. [8] Spædbørn kan lege ved slangens hule, og småbørn kan uskadt stikke hånden i hugormens rede. [9] Ingen gør fortræd i hele mit hellige bjergland, for verden skal fyldes af en dyb erkendelse af Herren, som vandet fylder verdenshavene. [10] Engang vil Isajs rodskud stå som et banner og kalde på alle folkeslagene. Menneskene vil søge svar hos ham, og hans bolig bliver herlig. 

[12] Herren kalder på folkeslagene med sit banner, og han samler Israels og Judas bortdrevne og adspredte folk fra de fire verdenshjørner. 

Esajas' Bog 11:1-12 DA1871

[1] Og der skal opgaa et Skud af Isajs Stub, og en Kvist af hans Rødder skal bære Frugt. [2] Og Herrens Aand skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Herrens Kundskabs og Frygts Aand. [3] Og hans Lyst skal være i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øjne se, ej heller holde Ret efter det, hans Øren høre. [4] Men han skal dømme de ringe med Retfærdighed og holde Ret for de lidende i Landet med Oprigtighed; og han skal slaa Jorden med sin Munds Ris og dræbe den ugudelige med sine Læbers Aande. [5] Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte og Trofasthed hans Hofters Bælte. [6] Og Ulven skal gaa hos Lammet og Parderen ligge hos Kiddet; Kalven og Løven og Fedekvæget skulle være sammen, og en liden Dreng skal drive dem. [7] Og Koen og Bjørnen skulle græsse sammen, deres Unger skulle ligge hos hinanden; og Løven skal æde Straa som Oksen. [8] Og det diende Barn skal lege ved Øglens Hul og det afvante Barn stikke sin Haand til Basiliskens Hule. [9] De skulle ej gøre noget ondt og ej noget fordærveligt paa hele mit hellige Bjerg; thi Jorden er fuld af Herrens Kundskab, ligesom Vandet skjuler Havets Bund. [10] Og det skal ske paa den Dag, at Hedningerne skulle spørge efter Isajs Rod, der staar som et Banner for Folkene; og hans Hvilested skal være Herlighed. [11] Og det skal ske paa den Dag, at Herren atter, anden Gang, skal udstrække sin Haand til at forhverve sig det overblevne af sit Folk, som skal blive tilovers fra Assyrien og fra Ægypten og fra Pathros og fra Morland og fra Elam og fra Sinear og fra Hamath og fra Øerne i Havet. [12] Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne og sanke Israels fordrevne og samle Judas adspredte fra Jordens fire Hjørner. 

https://bible.com/bible/49/isa.11.1-12.DA1871