Børnehjemløshed i Danmark - tiden til ro og healing
Ja, jeg løb hjemmefra som 13-årig. Men jeg havde mine grunde. Som 14-årig havde min mor allerede opsagt sin lejlighed og var flyttet ind hos en giftig kæreste, der dog var mindre giftig end hende, så hun så det ikke. Så ja, børnehjemsløshed sker også i Danmark. Mange tror, at hjemløshed kun rammer voksne, men hvad tror du, de mange anbringelsessteder og institutioner er fulde af? Børn og unge, der ikke har noget hjem og mange flere end du måske lige tror, har overlevet at flakke rundt på sofaer og gader kortere og længere perioder i livet.
Nogle bliver anbragt i en plejefamilie, og for nogle er det heldigvis en god oplevelse. Men der er også dem, der aldrig får den chance – som aldrig bliver tilbudt en stabil base eller voksne, der tager ansvar. Min egen barndom var præget af usikkerhed, og den eneste voksne, der virkelig var der for mig, min mormor, døde, da jeg var 12. Hun var mit hjem, mit sikre sted. Og efter hende var jeg alene. Det 20 år siden nu. Men du kan tro jeg stadig savner "en voksen" at ringe til, hårde dage.
Jeg er 34 år nu. Og jeg har set, hvor meget fordømmelse der stadig findes over for mennesker som mig – tidligere hjemløse, fattige, anbragte, dem uden uddannelse, dem der har været i prostitution. Mange ser kun det ydre og tænker ikke over, hvordan vi havnede der. Der er stadig alt for mange fordomme, og at tale åbent om det gør dig bestemt ikke mere populær eller lettere ved at komme ind på det normale arbejdsmarked om lidt eller Meget man kan bidrage med.
Men jeg vælger at tale nu.
Alt for mange år har jeg brugt på skam og ensomhed og bygge en facade op af være ok når jeg ikke var okay. Jeg forsøgte at passe ind, skjule min fattigdom, skjule min hjemløshed og bare selv blev stille de perioder, forsøge at ligne de andre i en materialistisk kultur, hvor værdi ofte bliver målt i penge og status.
Men jeg vil ikke skjule det længere.
Jeg kæmper stadig økonomisk og prøver stadig at finde min plads i livet. Sådan er det. Men i dag er jeg glad for, at jeg stadig er her – selvom jeg i mange år tænkte: Hvorfor blev jeg overhovedet født? Hverken min mor eller far ønskede mig. Ingen tog ansvar for mig. Og det har ført til, at jeg har ladet mig bruge og udnytte – af "familie," af venner, af partnere, af tilfældige mennesker i søgen på kærlighed og på høre til og fordi jeg ikke troede jeg fortjente bedre. Jeg har altid haft et stort omsorgsgen nok fra min mormor af. Og det er blevet misbrugt alt for mange gange også.
Tid til ro og healing
Lige nu har jeg brug for ro til at heale og forstå selv færdigt hvad jeg faktisk har overlevet. Jeg genoptræner stadig mit ben efter tre operationer og finde mig til rette i byen og boligen jeg er havnet i og i det forhold jeg ser værdien i arbejde på, trods Dima også er tidligere hjemløs og har sine udfordringer, har han været den eneste der har gidet mig når jeg bedst og når jeg er dårligt og intet kunne give af mig selv, hvor folk plejer forsvinde fra mig. Det er en sjælden type mand, der os er værd give en chance, trods han har ikke har haft det nemmeste liv heller. Jeg prøver at finde en vej frem, hvor jeg kan leve et trygt liv uden konstant at skulle være på vagt.
At turede tale - farlige mænd derude
Min ex kæreste der blev mere en pimp end kæreste, er ustraffet og på fri fod og nok mange andre, der ikke bryder sig om folk som mig taler ud, og det svært for andre forstå hvordan det kan være at leve med, samtidig med.
Stikker, rotte eller en med stemme og ret til dele min historie?
Min hensigt er ikke udstille eller straffe nogen personligt, men bare dele min historie, efter mange angreb, kan der bare komme flere og man ved at det kan nemlig lige præcis ske for en selv. Ja Selv en der brugte voldtog og solgte mig, er jeg færdig med hade og har tilgivet trods ingen undskyldning, eller ønske om det længere faktisk.
Tilgiv uden angren og undskyldningen
Sådan en kan man vente på hele livet uden at få den. Men at have sådan en ex derude, der ikke ville have man gik og prøvede holder en fra gå fra en. En mand der hverken forstår et Flinkt eller bestemt nej, nej tak, eller læse en overhovedet og fulgte efter en i starten bare får ville gå fra ham.
Fra slave til frihed
Man ved ikke altid helt hvordan den slags mænd, reagerer på man afviste den, gik og nu taler så meget om sin fortid, efter flere år med mundkurven en af frygt, bag ens smil. I frygt for måske nogen linker det til ham om jeg så aldrig nævner hans navn og Adresse og politiet og retssystemet har for længst vist de ikke ihvertfald skal takkes, for jeg kom ud af det forhold alligevel. Selvom jeg også havde rakt ud til dem for hjælp.
Politiet hjælper ikke
Mange forstår ikke bare det faktum jeg var sammen med manden i et års tid og hvorfor jeg ik bare gik noget før!?
Men jeg var i start 20erne. Han i startet 30erne og jeg ellers alene i verden og han påstod han elskede mig. Og selv efter prøve slå op med ham masser gange og sige klart jeg ikke vil fortsætte som det han bød mig, blev det svært ryste ham af. Han prøvede alle våben i håndbogen.
Manipulation, grooming, vrede, vold, frygt, tvang, tigge, love, lyve, true, kontrollere og gentage hans løgne over det han budte mig var godt og normalt.
Han var så god til det jeg næsten troede på ham og på at livet ville blive bedre med ham. Men det der var ikke kærlighed. Jeg var et produkt. En genstand at bruge og til sælge og tjene penge på, som et stykke bacon kyllingelår eller en død fisk til alt fra mad husleje fest og stoffer, han havde mere kærlighed til en til mig.
Eksamen i mig voksede for alt var selfølgelig min egen skyld i følge ham. Han "tog" dig jo af mig.
Kød
Koen. Ja jeg følte mig som en ko på vej til slagtning der fik frisk vand og hø ved uddtilling fx i swingerlubber, eller på internet sex og escort sider og manglede jeg mad eller en trøje, så kunne jeg da godt bede om det for de penge han tjente på mig. Men jeg gad ikke bede mere end nødvendigt for også holde misbruget af mig nede. Men hans misbrug af stoffer og mig steg.
Han tog en god bare fattig hjemløs sorgbar pige og trådte på hende ved udsætte hende for menneskehandel. Noget af det groveste du kan gør ved et andet menneske. Og ikke en gang, men masser gange!
Han og mange mænd voldtog/tog mig bare igennem det forhold. Så jeg gik fra kun have haft sex med et par kærester og par fyre jeg håbede endte der, som han selv nok ved, uden ville indrømme det. Da jeg startede på internettet dating og delte for meget for hurtigt med den forkerte mand i søgen på hjem og kærlighed.
Livet med ham blev kun være og da jeg kom endeligt væk, var jeg bare endnu mere sorgret af verdenen fysisk og psykisk og han gad ikke helt forstå et slut! så bare da der blev stille og han stoppede med prøve hente mig "hjem", blev jeg glad for endelig være fri trods jeg manglede en fortand nu, han oven i fik mig i inkasso og jeg igen kæmpede med hjemløshed efter hans falske frelse.
For det er svært at gå fra en syg mand, især når man ikke har et sted at gå hen
At han Kimmde mig ned på telefon og sms, fandt det ungdoms herreberrg jeg boede på kort efter på et tidspunkt og engang gik jeg også dumt tilbage, fordi jeg troede på hans gorilla tåre og tomme løfter om et bedre liv med ham. Hjælp bestemt ikke på min behov for ro og healing.
Retssagen imod ham hvor de kun ville dømme ham for biltyveri, indbrud og flugt fra politiet, gjorde os mere skade end gavn for min tillid til mennesker og til systemet.
Systemmet
Jeg havde ingen penge, ingen forstand på retssystemet eller råd til en advokat eller noget og endte bare tysset på til den retssag og dømt ligeværdigt som indbrudstyv med ham 💔 vi fik begge en betinget dom, der bestemt også har været med til efterfølgende fastholde mig i fattigdom hjemløshed og arbejdsløshed længe. Og jeg var kun med for det var bedre end flere gange bare blive taget af ham og jeg vidste det ik kun handlede om hans syge lyster længere, men om hurtige penge til hans store forbrug af stoffer.
En bog
Jeg kunne skrive en hel bog og den skal nok komme. Men lige nu nyder jeg være i live og fri og bare mest af alt brug for lidt ro.
Gud er god og jeg er Fri fra ham, fri fra sex branchen, fri fra hadet, fri fra helvede og ved endeligt finde mig selv og lærere mine grænser at kende på ny. For de første blev allerde overskredet som barn første gang af min mor og hendes "venner".
Jeg har lige rundet 3 år i lejlighed.
Det en personlig record, men friheden i hjemløshed havde også sin charme og jeg voksede der og begyndte mærke at jeg er fri, selv i stormen. Jeg så gode og dårlige mennesker, varme og meget kolde tider med fx luckdowns og tvangs medicinering og maske tvang. Stormen blev klare, men det gjorde Guds stemme også.
Jeg priser og takker Gud for være i live nu.
Jeg takker og priser Gud for min hund min mand bolig og for hver dag med fuldt køleskab, men jeg hungre for mit lovede land. Jeg hungre for komme til fuldkommen fantastisk fred og Paradiset. Im det bliver i himlen eller på jorden. Amen
Derfor er jeg meget hjemme og bare handle dage kan virke som en stor udfordring, Selvom jeg tror ikke han har prøvet kontakte mig længe nu, så bliver man os paranoid når fx Facebook profiler uden billeder skriver til en, et fremmed nr ringer, eller det banker på døren. Så ?an bare vågn og lidt ekstra op vagt nu.
Så selvom jeg har hele dage på nettet nogle gange og elsker dele billeder og videoer af gode øjeblikke, har jeg dage helt af nettet. Jeg har ikke overskuddet til at være meget social, og jeg har slet ikke lyst til at skulle navigere i det offentlige system mere, end jeg allerede gør.
Folk forventer meget
Jeg ved, at nogle mennesker forventer meget af mig, måske fordi de ser, at jeg nu har et hjem. Men sandheden er, at det er nu, jeg for første gang kan sænke paraderne lidt – og det er nu, det rammer mig, alt det jeg har været igennem på en måde.
Og nej – jeg er ikke interesseret i at genoptage kontakt med folk, der glemte mig, da jeg sov på gaden. Dem, der ikke ville kendes mig, før jeg havde et sted at bo, eller dem, der kun efter se mig i en avisartikel pludselig vil være venner nu, efter have haft chancen for være en rigtig ven for flere år siden. Det er ikke de relationer, jeg vil bruge min tid på.
Vi skylder ikke andre mere, end de giver os. Og vi bør heller ikke forvente mere af andre, end vi selv giver.
Så nej, jeg har ikke mange forventninger til folk.
Men jeg glæder mig til, at folk og systemet også har lidt færre forventninger til mig og Dima og vi snart kan nyde boligen og livet sammen lidt og bare have tid til lærer hinanden at kende i det normale boligliv, for det er noget andet end være gadesover buddys. Det nogle nye kampe. Vi bliver testet personligt og på vores bånd.
Jeg er træt
Jeg er træt. Træt af at smile, når jeg har lyst til at græde. Træt af, at folk ikke lytter, ikke tror på mig, ikke forstår mig. Træt af, at jeg konstant bliver mødt med dom og krav. Når der stilles forventninger om job, penge eller bestemte sociale situationer, minder det mig om en tid, jeg har lagt bag mig – en tid, hvor min krop og mit liv blev behandlet som noget, der kunne købes og sælges og det hjælper ikke.
Jeg har prøvet gang på gang at finde et lille job på ærlig vis, der ikke overskrider mine grænser, Men kun kan finde hvad folk kan bruge mig gratis/frivillig til. Et sted der kan rumme mig og ikke udnytte mig.
Fremmede mænd
Jeg bryder mig heller ikke om at være alene i et rum med en fremmed mand, især ikke hvis han er ældre og det gør det svært at finde og fastholde et job også med en ren straffeattest nu. Det er ikke en frygt eller et traume, men en helt normal, logisk måde at navigere i verden på, når man har oplevet gentagne overgreb. Det er en bevidst beslutning om at leve anderledes, om at sikre, at det aldrig sker igen. Da folk der går til ludere også er ansatte på kommunen politifolk politikere. Det kan være din bror fætter eller far. Det er meget større problem end folk aner. For mange tror det okay at købe sex/kvinder stadig. Og at skade andre om mennesker eller dyr. Jeg selv spiser ikke engang dyr mere.
Jeg ønsker og søger et lille job og venner på sigt. Men det haster ikke. Jeg vil have venskaber med gensidig respekt og interesse – ikke de relationer, jeg alt for ofte er havnet i, fordi jeg altid har haft så meget omsorg at give, som jeg selv ønsker den. Hvor jeg giver og giver og når jeg spørger om hjælp eller en skulder man nu og næ, har mange haft svært med give mig den samme behandling retur.
Men lige nu har jeg mest brug for at give den omsorg til mig selv. Må jeg indrømme. Jeg skal stadig lærer fx bare ordenlig kunne sige nej først og fremmest. Det ringer bare stadig af dårlige konsekvenser for mig. Jeg er stadig ved lærere mine grænser og sunde "arbejdsevne" at kende, der bare er lille og fri.
Veganer
Jeg har vendt mit liv lidt på hovedet ved stoppe blive ofret, stoppe ofre mig selv og dyrene og deemed blive veganer og kristen. Som er en rejse jegstartede for 10 år siden oktober 2014. Den rejse jeg startede hvor jeg vidste jeg ikke ville behandle andre af Guds smukke skabninger som ofringer til min lyst og afguder og selv ville behandles godt og helt ud af sex branchen, om det var det sidste jeg gjorde og det var starten på en masse kampe hvor jeg igen efter havnede hjemløs, men også en masse helbredelse fysisk og psykisk begyndte og mit lille frø af tro på bedre tider, er blevet til en lille plante der skal vandes og vokse.
Men jeg er ikke helt hvor jeg vil være endnu. Det med Muay thai boksning var helt klart at ignorere Guds planer for mig og tisse lidt på hans helbredelse jeg ellers oplevede 18 oktober 22., Hvor han satte mig fri for PTSD og 20 årrs ryg smerter og det var så fantastisk! Jeg er så taknenmlig og det har kun gjort Gud så ægte for mig. Jeg vil bare helst være tæt på Gud lige nu og lærer forstå og acceptere hans planer for mig nærmere. Fordi det tydeligt livet når man prøver følge ham går da bedre og lettere.
Hold ud uanset dine storme 🙏
Efter regnen kommer solen og regnbuen 🌈🙌🌱👌😍
Søg Gud han er vores fred i kaos, han er vores forsørger i tider med ingen penge på lommen.
Vil du tage imod et lille tip fra mig 🙏 Gør ihvertfald ikke noget der skader dig selv eller andre. Det som en kontrakt med satan.
Hav tro og ræk ud til Gud og spørg Hellig Ånden om hjælp i hårde tider om du så ikke har et menneske at række ud til.
Gud sender altid en hjælpende hånd til Gode mennesker på en eller anden måde, når de bare spørger om det og vi bliver bare nød til nemlig have tro på at selvom jeg fx heller ikke igen igen i skrivende stund ved hvordan vi klare bare købe mad til resten af mad og betaler for Dima kan starte endeligt i skole, eller om han overhovedet kan overskue det? Da han er den eneste af os der arbejder og det allerde hårdt for ham med jobbet. Så må vi bare tro Den Mest Højeste har os. Som han har haft os så mange gange før 🙏
Skrevet af Natalia Magdalena Botvinjevs
Kommentarer
Send en kommentar