🚫Vi trækker os som frivillige i SAND - De hjemløses landsorganisation 🚫

🚫Vi trækker os som frivillige i SAND - De hjemløses landsorganisation 🚫

Beklager folk, men vi er trætte af høre fra nogle andre frivillige (ikke personalet), at "Sand er for danskerne" og os kan Sand alligvel ikke hjælpe med vores udlændinge sager (dansk statsborgerskab til mig og perment opholdstilladelse til Dima). Det er alt for svært selv for "normale"  danske mennesker at opfylde alle kravene til nogle udlændinge kategorier. Vi har prøvet på få hjælp til i 5 år nu, med Dimas mere akutte sag. Mit MalerVÆREsted kunne de desværre heller ikke hjælpe mig med holde i live tilbage på Sjælland i 2020, der lukkede under luckdowns efter kun 1,5 år med ikke penge nok, men "kun" bruger succees og det er desværre ikke nok til holde et værested i live. Det gjorde ondt, for det var lidt en drøm. Jeg mødte Dima på en trappe kort inden jeg blev 30 og lukke stedet i juni 2020 og at sove på gaden var min 30 års fejring. Jeg fejre ikke fødselsdage, men det gør ondt blive ved at prøve og ramme bunden ingen og igen. Og jeg er bare glad for Gud sendte mig Dima til elske mig og at jeg stadig har min chika 🩷

Så det tid til passe på os selv lidt. Gud elsker en glad giver, står der i Ordet og vi er desværre ikke helt glade mere. Smilet føles mere og mere falskt igen og vi bliver tydeligt ikke helt accepteret, af mange. Uanset hvor meget vi prøver. Så nu det tid til passe på os selv lidt og tænke på hvad nu?

Vi har svært med følge med bolig regningerne. Udlændinge sagerne er for dyre og langsommelige, selvom jeg har været her siden jeg var 6 og prøvet gå dansk pas siden jeg var 17 selv uden held. Måske bliver Dima forsøgt udvist igen i 2026, fordi han ikke kan klare skole og fuldtidsjob lige efter hjemløshed og vi må se hvad fremtiden viser 🙏 Men det er hvertfald tid til sige nok er nok. Kaste støvet af og fortsætte rejsen og være der for os selv lidt nu.

Vi troede boligen ville give ro. Men mange folk og systemmet kræver stadig alt for meget af os begge, og der ikke meget forståelse vores vej. Vi føler vi giver os alt, smiler og hjælper andre om egne sager vokser og vi har ondt selv fysisk eller psykisk og ingen hjælper os og høre vores gråd hårde dage. Vi høre så bare for tit: Tag dig sammen eller bare tal dansk, Dima ikke kan! Og ja han er lidt tilbage og  har det svært med store flokke og hvad så? Han har bestemt heller ikke haft det nemmeste liv! Men ingen gider høre hans historie. Kun fortælle ham hvad han skal om det så er lettere sagt end gjort!

Vi er fra to forskellige lande og vil bare gerne blive sammen uanset hvor i verden. Vi mødtes her og prøver her. Men det tydeligt at vi ikke må kalde Danmark for vores hjem og så ved jeg ærligt ikke Hvem vi prøver for mere?

Vi mødtes på gaden og ender vi der igen, så skal vi høre på vi skal ud af landet igen og tjekkes af politiet for tit, eller smides væk fra hvor vi sover. Eller bare høre Danmark for Danskerne for tit. Og jeg forstår fint dansk. Hvilket både sker af folk på gaden eller på kommunen og udlændinge styrelsen. Ja stadig i bolig os faktisk, når jeg prøver sælge Husforbi aviser fx. Både fra nogle kollegaer og fra nogle forbigående.

Vi må stole på Gud, om det lykkedes blive i bolig og i Danmark, eller hvad der så skal ske? For vi trænger gevaldigt begge bare til en god hvile tid 🙏 AMEN

Vi der, vi åbne for flytte land. Men vi har ikke råd til det, eller ved hvor vi begge er velkomne? Hvor livet blever lidt billigere og simplere, hvis vi prøvede skulle starte livet helt om fra start igen?

Så jeg vil ligge vores kampe ved korset og acceptere at det desværre heller ikke er i Sand vi helt kan finde det fælleskab vi søger.

Der har været søde Mennesker forbi på rejsen.
Jer glemmer vi ikke. Men vi ved at smide håndklædet i ring med lege med på system spillet, når vi er de dårligste brikker i det. Pas på jer selv derude folk
❤️💛💚 Der er bestemt Diamanter i snavset.

Hilsen Dima og Nat ☮️🌱
1 💚 

Youtube / TikTok 👉 Dima and Nat